Sproglab - skandinaviske sprog udefra

DE SKANDINAVISKE SPROG – UDEFRA

Kilde: Norden i skolen

En gruppe udenlandske studenter er samlet i et klasselokale. De kommer fra alle verdenshjørner - Japan, Brasilien, Tyrkiet, Tyskland, USA, Sydafrika, Tjekkiet... og har èn ting tilfælles. De vil lære mere om Skandinavien og de skandinaviske sprog.

Der er mange grunde til at lære et skandinavisk sprog. Flere af de studerende er her, fordi de har en skandinavisk kæreste. Andre er kommet for at arbejde eller studere.

"Jeg studerer freds- og konfliktsforskning", siger John fra USA. Skandinavien har et godt ry inden for min branche.                                                             

Roshni fra Indien er her pga. sit job:                                                          

"Jeg arbejder som konsulent for en it-virksomhed. Nu har jeg fået en tre-årig kontrakt i Skandinavien og skal rejse mellem Oslo, København og Stockholm. Så er det godt at vide en del om sproget."                                                      

Andre i gruppen synes bare, at Skandinavien er et eksotisk og spændende sted at rejse hen.                                                                                                      

"Efter gymnasiet ville jeg læse noget unikt, noget som ingen af mine klassekammerater valgte", fortæller Elisabeth fra Italien. Det blev skandinavistik. Jeg har altid været interesseret i sprog og kultur. Skandinavien er spændende, men alligevel tæt på.

Er det svært at lære et skandinavisk sprog? 

"Det er nok hverken sværere eller lettere end andre sprog", siger Gizem fra Tyrkiet, "men der er en del særheder, som giver problemer."

For eksempel er ordstillingen speciel. Sammenlignet med engelsk - som altid har direkte ordstilling - får de skandinaviske sprog omvendt ordstilling, hvis det er noget andet end subjektet, som indleder sætningen. Det hedder: "Jeg lærer sprog i min fritid", men "I min fritid lærer jeg sprog", med verbet før subjektet.                                              

I mere komplicerede sætninger bliver det endnu sværere, som for eksempel problemer med hvor man skal placere adverbier som 'måske', 'nogle gange' og 'ikke'.                                  

- Hvorfor er det korrekt at sige "Jeg kender hende ikke", men forkert at sige "Jeg kan lide hende ikke"? Og er der nogen forskel på sætningerne "Jeg kender hende ikke" og "Jeg kender ikke hende"? Det er svært at placere alle ordene rigtigt. Der er stor forskel sammenlignet med fx japansk og tyrkisk.                              

"På japansk placerer vi verbet til sidst", siger Ayaka, og Gizem er enig: "Det er det samme på tyrkisk."

John fra USA synes, at flertalsendelserne er svære:                                           
"I har så mange endelser til at udtrykke flertal, som -er, -or, -ar, -r og -n. Nogle ord har slet ingen endelse. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke kan gøre som på engelsk og sætte -s efter alle substantiver."                                                     

"På kinesisk er det endnu mere enkelt" siger Yi. "Der har vi ingen flertalsendelser overhovedet".                                                                                              
"Heller ikke på japansk", siger Ayaka.

  

DE SKANDINAVISKE SPROG ER UTROLIGT ENS. HVORDAN SER MAN FORSKEL PÅ SVENSK, NORSK OG DANSK?  

- En svensk tekst er lettest at identificere. Hele teksten er fuld af prikker, takket være alle ä'erne og ö'erne. I den norske og danske tekst er der ingen prikker. Desuden er der mange flere a'er i den svenske tekst, for eksempel i flertalsendelser på substantiver som bilar, pojkar og fiskar.                                                         

  

Det er sværere at adskille norsk og dansk, men man plejer at kunne se det på konsonanterne.                                                                                             

- Dansk har oftest bløde konsonanter - som b, d og g - hvor norsk har hårde - som p, t og k.

At det er umagen værd, er alle de studerende enige om.                                  
"De skandinaviske sprog er seje sprog at lære", siger de. "Der er ingen derhjemme, som kan norsk, dansk og svensk. Vi får en kompetence, som er helt unik."

Film om nabosprog: klik her

Sproglab - Sprogfamilier

DE SKANDINAVISKE SPROG LIGNER HINANDEN

Kilde: Norden i skolen

Hvem som helst kan se, at svensk, norsk og dansk ligner hinanden. Omkring 90 % af ordforrådet er det samme - også grammatisk er sprogene opbyggede på samme måde. Forklaringen er, at de skandinaviske sprog stammer fra et fælles ursprog. Sprogene er ganske enkelt i familie med hinanden.                     

Dansk, norsk, svensk, islandsk og færøsk er eksempler på sprog, som er nært beslægtede. Længere tilbage i det sproglige stamtræ finder man tysk, fransk og engelsk, mens persisk, russisk og hindi hører til de skandinaviske sprogs fjerneste slægtninge. Men slægtninge er de trods alt. Den familie, som forener alle disse sprog, er den indoeuropæiske. Cirka halvdelen af alle mennesker taler et indoeuropæisk sprog, selvom milliardsproget mandarin hører til den sinotibetanske sprogfamilie. En tredje gigant er de afro-afrikanske sprog. Det er en familie, som er i fremgang i Norden, eftersom almindelige indvandrersprog som arabisk, tigrinja, somalisk og hausa er afro-afrikanske. Finsk er derimod ikke i familie med nogen af de skandinaviske sprog. Det finske sprogs nærmeste slægtninge er estisk og samisk, men også ungarsk tilhører denne sprogfamilie, som kaldes for uralske sprog.

Det er nemt at se, at dansk, norsk og svensk er i familie med hinanden, og at finsk ikke er det. Men hvad forener de skandinaviske sprog med persisk og russisk? Hvad er det, som afgør, hvilke sprog, der er i familie med hinanden? Mange sprogforskere tror, at alle indoeuropæiske sprog har udviklet sig fra et fælles ursprog. Ifølge den teori blev der altså talt en slags indoeuropæisk for meget længe siden, men ingen ved hvor, hvornår, eller hvordan det lød. Men man kan stadigvæk finde fælles træk i de sprog, som er i familie med hinanden. Det kan være ligheder i det grundlæggende ordforråd, grammatikken og ordstillingen. Sammenlign for eksempel disse ord fra engelsk, tysk, fransk, russisk og finsk:

 

Kan man se, at engelsk, tysk, fransk og russisk er i familie med hinanden, men at finsk ikke er det?