Når du følger dette link, finder du en historie om albatrosser på tysk. Du kan også vælge andre sprog. Læs og lyt til historien, og gør brug af de forskellige sprog, især engelsk, italiensk og spansk.
Historie: Albatrosse
Besvar spørgsmålene ved at kommentere indlægget (husk at skrive dit navn):
Hvordan sover albatrosser?
Hvorfra ved man, hvor gammel fuglen på de sidste sider er?
Hvilke sprog har du brugt for at forstå historien?
torsdag den 15. august 2019
torsdag den 9. maj 2019
Sproglab - gæt ordene
Vi har holdvis gættet ord, som er taget fra 14 forskellige sprog og ligner danske ord. Bagefter fik i et stykke papir med alle ordene på, hvor i skulle skrive dem, i kunne huske.
Formålet var at gætte ord ud fra det, man allerede ved og bruge sin logiske sans.
Formålet var at gætte ord ud fra det, man allerede ved og bruge sin logiske sans.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med gætteordene?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med gætteordene?
x
torsdag den 7. marts 2019
Sproglab (Universitet Bielefeld) - Juleord
I har nu arbejdet med en opgave, hvor i skulle finde ord i sammenhæng med julen på forskellige sprog. Ordene skulle lægges sammen sprogvis.
Formålet var at sammenligne ord og finde de ord, der hører til de forskellige sprog.
Formålet var at sammenligne ord og finde de ord, der hører til de forskellige sprog.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med juleordene?
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med juleordene?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med juleordene?
Sproglab (Universitet Bielefeld) - hverdagsmemory
I fik kort udleveret, som hørte til emnerne hus, familie, mad eller fritid. På hvert af kortene var et ord angivet på enten tysk, dansk eller engelsk. I skulle selv finde ordene på de to andre sprog og gerne på endnu flere sprog, som i kender.
Derefter skulle kortene sættes på plakater på tavlen, sådan at kortets emne passede til plakaten.
Derefter skulle kortene sættes på plakater på tavlen, sådan at kortets emne passede til plakaten.
Formålet var at aktivere de ord, man kender, at sammenligne og at gætte, samt at øve sig i hverdagsord.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med hverdagsmemory?
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med hverdagsmemory?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med hverdagsmemory?
Sproglab (Universitet Bielefeld) - 8 sprog
I har nu arbejdet med forskellige flag og sætninger på forskellige sprog, som i skulle tilordne til flagene. Derefter skulle i finde det ord, der gik igen i alle sætninger på forskellige måder og finde ud af betydningen ved at sammenligne sætningerne og sprogene.
Følgende sprog kunne i identificere rigtigt: tysk, engelsk, fransk, spansk, finsk, russisk og kinesisk. Det var kun persisk, i ikke kunne genkende.
Ordet, der gik igen, var "banegård/togstation".
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med de 8 sætninger?
Følgende sprog kunne i identificere rigtigt: tysk, engelsk, fransk, spansk, finsk, russisk og kinesisk. Det var kun persisk, i ikke kunne genkende.
Ordet, der gik igen, var "banegård/togstation".
Formålet var at finde ord gennem sammenligning og at kunne gennemskue grammatikalske strukturer, som gik igen.
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med de 8 sætninger?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med de 8 sætninger?
Sproglab (Universitet Bielefeld) - 7 Freunde
I har hørt en historie på tysk om 7 venner. I fik et ark med filmstrimler på, hvor i skulle placere 48 kort med forskellige hobbies på forskellige sprog - cykle, spille fodbold, ride, læse, danse og gå i biografen.
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med historien?
Formålet var at sammenligne sprog, at finde ligheder og tale med hinanden om det.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med historien?2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med historien?
torsdag den 24. januar 2019
Sproglab - jeg kan nu og jeg vil nu
Nu har du haft sproglab i et halvt års tid. Du skal lave en beskrivelse af hvad du synes, du kan nu, og hvad du vil det næste halve års tid.
I klassen har vi nu samlet nogle eksempler op:
... jeg kan nu gætte mig til ord der ligner et sprog jeg kender
... jeg kan nu sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord på engelsk end før
... jeg kan nu hilse på arabisk
... jeg kan nu bedre bruge mit modersmål (giv eksempel)
... jeg kan identificere og sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord end før
... jeg kan nu bedre gætte mig til ord
... jeg vil nu arbejde med at udtale sprog, at turde at tale
... jeg vil nu fordybe mig ord på forskellige sprog
... jeg vil nu arbejde med at oversætte ord hurtigere
Og den her synes vi lige, der også skulle være plads til:
... jeg er glad for de ord jeg har lært
I klassen har vi nu samlet nogle eksempler op:
... jeg kan nu gætte mig til ord der ligner et sprog jeg kender
... jeg kan nu sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord på engelsk end før
... jeg kan nu hilse på arabisk
... jeg kan nu bedre bruge mit modersmål (giv eksempel)
... jeg kan identificere og sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord end før
... jeg kan nu bedre gætte mig til ord
... jeg vil nu arbejde med at udtale sprog, at turde at tale
... jeg vil nu fordybe mig ord på forskellige sprog
... jeg vil nu arbejde med at oversætte ord hurtigere
Og den her synes vi lige, der også skulle være plads til:
... jeg er glad for de ord jeg har lært
torsdag den 6. december 2018
Sproglab - Sprogportræt
I har tegnet et sprogportræt - en tegning af jer selv, hvor i placeret de sprog, i har med at gøre. I skulle tegne sprogene der, hvor i synes, de hører til,måske dansk i hjertet, fordi man er dansker, eller engelsk i højre arm, fordi man bruger sproget når man gamer.
Formålet var at blive bevidst om, hvilke sprog man egentlig benytter, og hvad de betyder for en. Vi laver en ny sprogportræt senere, så ser vi, om og hvordan det har forandret sig for jer.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med dit sprogportræt?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med dit sprogportræt?
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med dit sprogportræt?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med dit sprogportræt?
torsdag den 15. november 2018
Sproglab - ordskoven
I projektet "ordskoven" har vi arbejdet med substantiver fra vores nære omverden - det er navneord som mor, cykel, bil, musik, bog, bus og mange flere. Vi har i alt kigget på godt 50 forskellige ord.
Ordene er blevet oversat til engelsk, tysk, norsk, fransk og spansk. Nogle enkelte har også kigget lidt på nederlandsk og italiensk.
Da ordene var blevet oversatte, blev de med pæn håndskrift skrevet ind på papirstrimler. De skulle sorteres sådan, at det ord, der lignede det danske mest, skulle stå lige under det danske. Derefter det, der lignede næstmest, og så videre, indtil det ord til sidst, der slet ikke lignede.
Formålet var at sammenligne ord, at kunne sortere dem efter ligheder og at blive opmærksom på de store forskelle og store ligheder, der er i nogle ord.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med ordskoven?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med ordskoven?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Ordene er blevet oversat til engelsk, tysk, norsk, fransk og spansk. Nogle enkelte har også kigget lidt på nederlandsk og italiensk.
Da ordene var blevet oversatte, blev de med pæn håndskrift skrevet ind på papirstrimler. De skulle sorteres sådan, at det ord, der lignede det danske mest, skulle stå lige under det danske. Derefter det, der lignede næstmest, og så videre, indtil det ord til sidst, der slet ikke lignede.
Alle strimler er blevet lamineret og hængt op til en "ordskov", hvor man kan kigge på de forskellige ord og undre sig over, hvor meget nogle ord ligner eller endda er de samme, og hvordan nogle ord slet ikke ligner noget, man kunne gætte sig til.
Formålet var at sammenligne ord, at kunne sortere dem efter ligheder og at blive opmærksom på de store forskelle og store ligheder, der er i nogle ord.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med ordskoven?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med ordskoven?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Sproglab - jagten på substantiver
I "jagten på substantiver" tog vi udgangspunkt i de navneord, mange hurtigt kender på andre sprog - tal, farver, ugedage, måneder.
Vi har arbejdet med at finde de ord på engelsk, tysk, norsk, fransk, spansk og italiensk, de blev skrevet ind i en tabel. Bagefter blev ord markeret med grøn farve, hvis de var nemt at genkende eller gætte sig til ud fra dansk, og med rødt, hvis man slet ikke kunne se en lighed med dansk.
Formålet var at finde ligheder og forskelligheder. Dermed bliver man mere bevidst om de forskellige sprog og man lærer gode strategier i at forstå et sprog, fx. at sammenligne med noget, man kender.
Her er et eksempel:
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med jagten på substantiver?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med jagten på substantiver?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Vi har arbejdet med at finde de ord på engelsk, tysk, norsk, fransk, spansk og italiensk, de blev skrevet ind i en tabel. Bagefter blev ord markeret med grøn farve, hvis de var nemt at genkende eller gætte sig til ud fra dansk, og med rødt, hvis man slet ikke kunne se en lighed med dansk.
Formålet var at finde ligheder og forskelligheder. Dermed bliver man mere bevidst om de forskellige sprog og man lærer gode strategier i at forstå et sprog, fx. at sammenligne med noget, man kender.
Her er et eksempel:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med jagten på substantiver?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med jagten på substantiver?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Sproglab - begyndelsen
I den første sproglab time samlede vi på tavlen "hej" på de alle sprog, vi kunne komme i tanke om. Vi sammenlignede de forskellige former for "hej" med hinanden og talte om, hvad der lignede, hvad man kunne gætte sig til, og hvad man slet ikke kunne forstå eller endda læse.
Senere brugte vi et verdenskort til at se på, hvor sprog egentlig kommer fra, hvordan de er vandret sammen med mennesket og har udviklet sig forskellige fra egn til egn.
Vi har også kigget på, hvilke der er de mest talte sprog i verden.
Formålet var at få øjnene op for hvor mange sprog og forskelle, der egentlig er, og hvor forskellene kommer fra. Vi skulle også få en viden om de 30 mest talte sprog - dansk var ikke med på listen.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af begyndelsen på Sproglab?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før begyndelsen på Sproglab?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Senere brugte vi et verdenskort til at se på, hvor sprog egentlig kommer fra, hvordan de er vandret sammen med mennesket og har udviklet sig forskellige fra egn til egn.
Vi har også kigget på, hvilke der er de mest talte sprog i verden.
Formålet var at få øjnene op for hvor mange sprog og forskelle, der egentlig er, og hvor forskellene kommer fra. Vi skulle også få en viden om de 30 mest talte sprog - dansk var ikke med på listen.
Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af begyndelsen på Sproglab?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før begyndelsen på Sproglab?
Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.
Sproglab - indhold
Følgende byggesten er tænkt at indgå i undervisingen - der lægges vægt på at der er en progression i indholdet, men også at der begyndes med de emner, der tænkes at fange elevernes interesse mest, for at de får en positiv og motiverende start i faget.
- ordklasser
- sammenligning af konjugationer
- verb/subjekt kongruens
- ordforråd
- udtale
- fonetik
- etymologi
- syntax
- tider
- idiomati med sammenligninger
- falske venner
- semantik: forskellige betydninger af lignende ord i forskellige sprog
- interkomprehension
- receptiv og refleksiv sprogkompetencer
- ordklasser
- sammenligning af konjugationer
- verb/subjekt kongruens
- ordforråd
- udtale
- fonetik
- etymologi
- syntax
- tider
- idiomati med sammenligninger
- falske venner
- semantik: forskellige betydninger af lignende ord i forskellige sprog
- interkomprehension
- receptiv og refleksiv sprogkompetencer
Sproglab - læringsmål
Følgende læringsmål er defineret til det første år, hvorefter der må evalueres og justeres:
- at vække og aktivere sprogbevidsthed
- udvikling af sproglæringsstrategier
- at yde en bevidst transfer
- at vække den sproglige interesse
- at højne den enkeltes sproglige standard
- at lave passiv ordforråd om til aktiv ordforråd
- at vække og aktivere sprogbevidsthed
- udvikling af sproglæringsstrategier
- at yde en bevidst transfer
- at vække den sproglige interesse
- at højne den enkeltes sproglige standard
- at lave passiv ordforråd om til aktiv ordforråd
Sproglab - teoretisk grundlag
Daugaard L., Hauge Jensen N., Søndergaard Kristensen K., Laursen H., Bols Slåttvik A., Wolf, G (2016): ”Flersprogethed i dagtilbud og skole” in Lingvistisk
etnografiske analyser af sprogpædagogisk praksis, Københavns Universitet
Trim, J., North, B./Coste, D. (2001): Gemeinsamer europäischer Referenzrahmen für Sprachen: lernen, lehren, beurteilen. Langenscheidt
Behr, U. (2007): Sprachenübergreifendes Lernen und Lehren in der Sekundarstufe I. Ergebnisse eines Kooperationsprojektes der drei Phasen der Lehrerbildung.
Tübingen: Narr.
Burwitz-Melzer, E./Königs, F. G./Krumm, H.-J. (2012): Sprachenbewusstheit im Fremdsprachenunterricht. Arbeitspapiere der 32. Frühjahrskonferenz
zur Erforschung des Fremdsprachenunterrichts. Tübingen: Narr
Tsang, W. L. (2017): Crosslinguistik Influence in Multilinguals. An examination of Chinese-English-French speakers. Bristol: Multilingual Matters
Hansen M., Rosenberg Hansen C., Kreiner S. (1997): Childrens Problems Solving. Virum: Hogrefe.
European Centre for Modern Languages (2016): Europæisk Sprogportfolio. ECML Kontaktpunkt Danmark
etnografiske analyser af sprogpædagogisk praksis, Københavns Universitet
Trim, J., North, B./Coste, D. (2001): Gemeinsamer europäischer Referenzrahmen für Sprachen: lernen, lehren, beurteilen. Langenscheidt
Behr, U. (2007): Sprachenübergreifendes Lernen und Lehren in der Sekundarstufe I. Ergebnisse eines Kooperationsprojektes der drei Phasen der Lehrerbildung.
Tübingen: Narr.
Burwitz-Melzer, E./Königs, F. G./Krumm, H.-J. (2012): Sprachenbewusstheit im Fremdsprachenunterricht. Arbeitspapiere der 32. Frühjahrskonferenz
zur Erforschung des Fremdsprachenunterrichts. Tübingen: Narr
Tsang, W. L. (2017): Crosslinguistik Influence in Multilinguals. An examination of Chinese-English-French speakers. Bristol: Multilingual Matters
Hansen M., Rosenberg Hansen C., Kreiner S. (1997): Childrens Problems Solving. Virum: Hogrefe.
European Centre for Modern Languages (2016): Europæisk Sprogportfolio. ECML Kontaktpunkt Danmark
Hvad er Sproglab?
Sproglab er et nyt fag for mellemtrinet på Grænseegnens Friskole. Faget startede i skoleåret 2018/19 og har til formål at øge elevernes interesse i sprog, deres sprogbevidsthed og give dem gode sproglæringsstrategier med på vej.
Dansk er et sprog, der kun tales af et forholdsvist lille antal brugere, og derfor oversættes ikke meget litteratur til dansk. Jeg anser det derfor for vigtigt at øge børns interesse og bevidsthed for fremmedsprog i en tidlig alder for at give dem det bedst mulige grundlag for at kunne videreuddanne sig - verden ligger åbent for dem, der har gode sprogkundskaber og -strategier i rygsækken.
Sproglab er placeret i mellemtrinet - det er den aldersgruppe, der ifølge CHIPS-testen er klar til at tænke mere og mere abstrakt. Desuden er det en aldersgruppe, der medbringer en god portion nysgerrighed og nemt kan motiveres til at udforske nye horisonter.
Sproglab ledsages af Dr. Kathrin Wild, som er tilknyttet Universitetet i Bielefeld på Fakultät für Linguistik und Literaturwissenschaft. Der er et tæt samarbejde mellem hendes studerende og Sproglab, fx udvikler de studerende små undervisningsenheder til Sproglab, som afprøves og evalueres. På denne måde går teori og praksis hånd i hånd og Sproglab har adgang til den mest aktuelle relevant viden.
Læs mere om Grænseegnens Friskole.
Dansk er et sprog, der kun tales af et forholdsvist lille antal brugere, og derfor oversættes ikke meget litteratur til dansk. Jeg anser det derfor for vigtigt at øge børns interesse og bevidsthed for fremmedsprog i en tidlig alder for at give dem det bedst mulige grundlag for at kunne videreuddanne sig - verden ligger åbent for dem, der har gode sprogkundskaber og -strategier i rygsækken.
Sproglab er placeret i mellemtrinet - det er den aldersgruppe, der ifølge CHIPS-testen er klar til at tænke mere og mere abstrakt. Desuden er det en aldersgruppe, der medbringer en god portion nysgerrighed og nemt kan motiveres til at udforske nye horisonter.
Sproglab ledsages af Dr. Kathrin Wild, som er tilknyttet Universitetet i Bielefeld på Fakultät für Linguistik und Literaturwissenschaft. Der er et tæt samarbejde mellem hendes studerende og Sproglab, fx udvikler de studerende små undervisningsenheder til Sproglab, som afprøves og evalueres. På denne måde går teori og praksis hånd i hånd og Sproglab har adgang til den mest aktuelle relevant viden.
Læs mere om Grænseegnens Friskole.
Abonner på:
Opslag (Atom)