Sproglab - ordskoven

I projektet "ordskoven" har vi arbejdet med substantiver fra vores nære omverden - det er navneord som mor, cykel, bil, musik, bog, bus og mange flere. Vi har i alt kigget på godt 50 forskellige ord.

Ordene er blevet oversat til engelsk, tysk, norsk, fransk og spansk. Nogle enkelte har også kigget lidt på nederlandsk og italiensk.

Da ordene var blevet oversatte, blev de med pæn håndskrift skrevet ind på papirstrimler. De skulle sorteres sådan, at det ord, der lignede det danske mest, skulle stå lige under det danske. Derefter det, der lignede næstmest, og så videre, indtil det ord til sidst, der slet ikke lignede.

Alle strimler er blevet lamineret og hængt op til en "ordskov", hvor man kan kigge på de forskellige ord og undre sig over, hvor meget nogle ord ligner eller endda er de samme, og hvordan nogle ord slet ikke ligner noget, man kunne gætte sig til.

Formålet var at sammenligne ord, at kunne sortere dem efter ligheder og at blive opmærksom på de store forskelle og store ligheder, der er i nogle ord.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med ordskoven?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med ordskoven?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - jagten på substantiver

I "jagten på substantiver" tog vi udgangspunkt i de navneord, mange hurtigt kender på andre sprog - tal, farver, ugedage, måneder.

Vi har arbejdet med at finde de ord på engelsk, tysk, norsk, fransk, spansk og italiensk, de blev skrevet ind i en tabel. Bagefter blev ord markeret med grøn farve, hvis de var nemt at genkende eller gætte sig til ud fra dansk, og med rødt, hvis man slet ikke kunne se en lighed med dansk.

Formålet var at finde ligheder og forskelligheder. Dermed bliver man mere bevidst om de forskellige sprog og man lærer gode strategier i at forstå et sprog, fx. at sammenligne med noget, man kender.

Her er et eksempel:

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med jagten på substantiver?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med jagten på substantiver?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - begyndelsen

I den første sproglab time samlede vi på tavlen "hej" på de alle sprog, vi kunne komme i tanke om. Vi sammenlignede de forskellige former for "hej" med hinanden og talte om, hvad der lignede, hvad man kunne gætte sig til, og hvad man slet ikke kunne forstå eller endda læse.

Senere brugte vi et verdenskort til at se på, hvor sprog egentlig kommer fra, hvordan de er vandret sammen med mennesket og har udviklet sig forskellige fra egn til egn.

Vi har også kigget på, hvilke der er de mest talte sprog i verden.

Formålet var at få øjnene op for hvor mange sprog og forskelle, der egentlig er, og hvor forskellene kommer fra. Vi skulle også få en viden om de 30 mest talte sprog - dansk var ikke med på listen.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af begyndelsen på Sproglab?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før begyndelsen på Sproglab?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - indhold

Følgende byggesten er tænkt at indgå i undervisingen - der lægges vægt på at der er en progression i indholdet, men også at der begyndes med de emner, der tænkes at fange elevernes interesse mest, for at de får en positiv og motiverende start i faget.

- ordklasser
- sammenligning af konjugationer
- verb/subjekt kongruens
- ordforråd
- udtale
- fonetik
- etymologi
- syntax
- tider
- idiomati med sammenligninger
- falske venner
- semantik: forskellige betydninger af lignende ord i forskellige sprog
- interkomprehension
- receptiv og refleksiv sprogkompetencer

Sproglab - læringsmål

Følgende læringsmål er defineret til det første år, hvorefter der må evalueres og justeres:

- at vække og aktivere sprogbevidsthed
- udvikling af sproglæringsstrategier
- at yde en bevidst transfer
- at vække den sproglige interesse
- at højne den enkeltes sproglige standard
- at lave passiv ordforråd om til aktiv ordforråd

Sproglab - teoretisk grundlag

Daugaard L., Hauge Jensen N., Søndergaard Kristensen K., Laursen H., Bols Slåttvik A., Wolf, G (2016): ”Flersprogethed i dagtilbud og skole” in Lingvistisk
etnografiske analyser af sprogpædagogisk praksis, Københavns Universitet

Trim, J., North, B./Coste, D. (2001): Gemeinsamer europäischer Referenzrahmen für Sprachen: lernen, lehren, beurteilen. Langenscheidt

Behr, U. (2007): Sprachenübergreifendes Lernen und Lehren in der Sekundarstufe I. Ergebnisse eines Kooperationsprojektes der drei Phasen der Lehrerbildung.
Tübingen: Narr.

Burwitz-Melzer, E./Königs, F. G./Krumm, H.-J. (2012): Sprachenbewusstheit im Fremdsprachenunterricht. Arbeitspapiere der 32. Frühjahrskonferenz
zur Erforschung des Fremdsprachenunterrichts. Tübingen: Narr

Tsang, W. L. (2017): Crosslinguistik Influence in Multilinguals. An examination of Chinese-English-French speakers. Bristol: Multilingual Matters

Hansen M., Rosenberg Hansen C., Kreiner S. (1997): Childrens Problems Solving. Virum: Hogrefe.

European Centre for Modern Languages (2016): Europæisk Sprogportfolio. ECML Kontaktpunkt Danmark

Hvad er Sproglab?

Sproglab er et nyt fag for mellemtrinet på Grænseegnens Friskole. Faget startede i skoleåret 2018/19 og har til formål at øge elevernes interesse i sprog, deres sprogbevidsthed og give dem gode sproglæringsstrategier med på vej.

Dansk er et sprog, der kun tales af et forholdsvist lille antal brugere, og derfor oversættes ikke meget litteratur til dansk. Jeg anser det derfor for vigtigt at øge børns interesse og bevidsthed for fremmedsprog i en tidlig alder for at give dem det bedst mulige grundlag for at kunne videreuddanne sig - verden ligger åbent for dem, der har gode sprogkundskaber og -strategier i rygsækken.

Sproglab er placeret i mellemtrinet - det er den aldersgruppe, der ifølge CHIPS-testen er klar til at tænke mere og mere abstrakt. Desuden er det en aldersgruppe, der medbringer en god portion nysgerrighed og nemt kan motiveres til at udforske nye horisonter.

Sproglab ledsages af  Dr. Kathrin Wild, som er tilknyttet Universitetet i Bielefeld på Fakultät für Linguistik und Literaturwissenschaft. Der er et tæt samarbejde mellem hendes studerende og Sproglab, fx udvikler de studerende små undervisningsenheder til Sproglab, som afprøves og evalueres. På denne måde går teori og praksis hånd i hånd og Sproglab har adgang til den mest aktuelle relevant viden. 

Læs mere om Grænseegnens Friskole.