Sproglab - spillekort

Sproglab - spillekort

Nu har du i nogle uger arbejdet med sproglab-kort på flere sprog. Du har blandt andet arbejdet med kroppen, jobs, frugt & grønt og huset, og opgaverne har du løst i grupper.

Du skal nu evaluere, hvordan du har arbejdet med sproglab-kortene, og det gør du ved at besvare indlægget og skrive dine svar.

1. Hvad gjorde du, når du mødte et ord, du ikke kendte?
2. Hvad kan du bruge dine strategier til ELLER hvordan kan du bruge dine strategier fremover?

Sproglab - skandinaviske sprog udefra

DE SKANDINAVISKE SPROG – UDEFRA

Kilde: Norden i skolen

En gruppe udenlandske studenter er samlet i et klasselokale. De kommer fra alle verdenshjørner - Japan, Brasilien, Tyrkiet, Tyskland, USA, Sydafrika, Tjekkiet... og har èn ting tilfælles. De vil lære mere om Skandinavien og de skandinaviske sprog.

Der er mange grunde til at lære et skandinavisk sprog. Flere af de studerende er her, fordi de har en skandinavisk kæreste. Andre er kommet for at arbejde eller studere.

"Jeg studerer freds- og konfliktsforskning", siger John fra USA. Skandinavien har et godt ry inden for min branche.                                                             

Roshni fra Indien er her pga. sit job:                                                          

"Jeg arbejder som konsulent for en it-virksomhed. Nu har jeg fået en tre-årig kontrakt i Skandinavien og skal rejse mellem Oslo, København og Stockholm. Så er det godt at vide en del om sproget."                                                      

Andre i gruppen synes bare, at Skandinavien er et eksotisk og spændende sted at rejse hen.                                                                                                      

"Efter gymnasiet ville jeg læse noget unikt, noget som ingen af mine klassekammerater valgte", fortæller Elisabeth fra Italien. Det blev skandinavistik. Jeg har altid været interesseret i sprog og kultur. Skandinavien er spændende, men alligevel tæt på.

Er det svært at lære et skandinavisk sprog? 

"Det er nok hverken sværere eller lettere end andre sprog", siger Gizem fra Tyrkiet, "men der er en del særheder, som giver problemer."

For eksempel er ordstillingen speciel. Sammenlignet med engelsk - som altid har direkte ordstilling - får de skandinaviske sprog omvendt ordstilling, hvis det er noget andet end subjektet, som indleder sætningen. Det hedder: "Jeg lærer sprog i min fritid", men "I min fritid lærer jeg sprog", med verbet før subjektet.                                              

I mere komplicerede sætninger bliver det endnu sværere, som for eksempel problemer med hvor man skal placere adverbier som 'måske', 'nogle gange' og 'ikke'.                                  

- Hvorfor er det korrekt at sige "Jeg kender hende ikke", men forkert at sige "Jeg kan lide hende ikke"? Og er der nogen forskel på sætningerne "Jeg kender hende ikke" og "Jeg kender ikke hende"? Det er svært at placere alle ordene rigtigt. Der er stor forskel sammenlignet med fx japansk og tyrkisk.                              

"På japansk placerer vi verbet til sidst", siger Ayaka, og Gizem er enig: "Det er det samme på tyrkisk."

John fra USA synes, at flertalsendelserne er svære:                                           
"I har så mange endelser til at udtrykke flertal, som -er, -or, -ar, -r og -n. Nogle ord har slet ingen endelse. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke kan gøre som på engelsk og sætte -s efter alle substantiver."                                                     

"På kinesisk er det endnu mere enkelt" siger Yi. "Der har vi ingen flertalsendelser overhovedet".                                                                                              
"Heller ikke på japansk", siger Ayaka.

  

DE SKANDINAVISKE SPROG ER UTROLIGT ENS. HVORDAN SER MAN FORSKEL PÅ SVENSK, NORSK OG DANSK?  

- En svensk tekst er lettest at identificere. Hele teksten er fuld af prikker, takket være alle ä'erne og ö'erne. I den norske og danske tekst er der ingen prikker. Desuden er der mange flere a'er i den svenske tekst, for eksempel i flertalsendelser på substantiver som bilar, pojkar og fiskar.                                                         

  

Det er sværere at adskille norsk og dansk, men man plejer at kunne se det på konsonanterne.                                                                                             

- Dansk har oftest bløde konsonanter - som b, d og g - hvor norsk har hårde - som p, t og k.

At det er umagen værd, er alle de studerende enige om.                                  
"De skandinaviske sprog er seje sprog at lære", siger de. "Der er ingen derhjemme, som kan norsk, dansk og svensk. Vi får en kompetence, som er helt unik."

Film om nabosprog: klik her

Sproglab - Sprogfamilier

DE SKANDINAVISKE SPROG LIGNER HINANDEN

Kilde: Norden i skolen

Hvem som helst kan se, at svensk, norsk og dansk ligner hinanden. Omkring 90 % af ordforrådet er det samme - også grammatisk er sprogene opbyggede på samme måde. Forklaringen er, at de skandinaviske sprog stammer fra et fælles ursprog. Sprogene er ganske enkelt i familie med hinanden.                     

Dansk, norsk, svensk, islandsk og færøsk er eksempler på sprog, som er nært beslægtede. Længere tilbage i det sproglige stamtræ finder man tysk, fransk og engelsk, mens persisk, russisk og hindi hører til de skandinaviske sprogs fjerneste slægtninge. Men slægtninge er de trods alt. Den familie, som forener alle disse sprog, er den indoeuropæiske. Cirka halvdelen af alle mennesker taler et indoeuropæisk sprog, selvom milliardsproget mandarin hører til den sinotibetanske sprogfamilie. En tredje gigant er de afro-afrikanske sprog. Det er en familie, som er i fremgang i Norden, eftersom almindelige indvandrersprog som arabisk, tigrinja, somalisk og hausa er afro-afrikanske. Finsk er derimod ikke i familie med nogen af de skandinaviske sprog. Det finske sprogs nærmeste slægtninge er estisk og samisk, men også ungarsk tilhører denne sprogfamilie, som kaldes for uralske sprog.

Det er nemt at se, at dansk, norsk og svensk er i familie med hinanden, og at finsk ikke er det. Men hvad forener de skandinaviske sprog med persisk og russisk? Hvad er det, som afgør, hvilke sprog, der er i familie med hinanden? Mange sprogforskere tror, at alle indoeuropæiske sprog har udviklet sig fra et fælles ursprog. Ifølge den teori blev der altså talt en slags indoeuropæisk for meget længe siden, men ingen ved hvor, hvornår, eller hvordan det lød. Men man kan stadigvæk finde fælles træk i de sprog, som er i familie med hinanden. Det kan være ligheder i det grundlæggende ordforråd, grammatikken og ordstillingen. Sammenlign for eksempel disse ord fra engelsk, tysk, fransk, russisk og finsk:

 

Kan man se, at engelsk, tysk, fransk og russisk er i familie med hinanden, men at finsk ikke er det?

Sproglab - Albatros læsning

Når du følger dette link, finder du en historie om albatrosser på tysk. Du kan også vælge andre sprog. Læs og lyt til historien, og gør brug af de forskellige sprog, især engelsk, italiensk og spansk.

Historie: Albatrosse

Besvar spørgsmålene ved at kommentere indlægget (husk at skrive dit navn):

Hvordan sover albatrosser?
Hvorfra ved man, hvor gammel fuglen på de sidste sider er?
Hvilke sprog har du brugt for at forstå historien?

Sproglab - gæt ordene

Vi har holdvis gættet ord, som er taget fra 14 forskellige sprog og ligner danske ord. Bagefter fik i et stykke papir med alle ordene på, hvor i skulle skrive dem, i kunne huske.

Formålet var at gætte ord ud fra det, man allerede ved og bruge sin logiske sans.

Spørgsmål til dig:

1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med gætteordene?

2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med gætteordene?

x

Sproglab (Universitet Bielefeld) - Juleord

I har nu arbejdet med en opgave, hvor i skulle finde ord i sammenhæng med julen på forskellige sprog. Ordene skulle lægges sammen sprogvis.

Formålet var at sammenligne ord og finde de ord, der hører til de forskellige sprog.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med juleordene?

2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med juleordene?

Sproglab (Universitet Bielefeld) - hverdagsmemory

I fik kort udleveret, som hørte til emnerne hus, familie, mad eller fritid. På hvert af kortene var et ord angivet på enten tysk, dansk eller engelsk. I skulle selv finde ordene på de to andre sprog og gerne på endnu flere sprog, som i kender.

Derefter skulle kortene sættes på plakater på tavlen, sådan at kortets emne passede til plakaten.

Formålet var at aktivere de ord, man kender, at sammenligne og at gætte, samt at øve sig i hverdagsord. 

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med hverdagsmemory?

2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med hverdagsmemory?

Sproglab (Universitet Bielefeld) - 8 sprog

I har nu arbejdet med forskellige flag og sætninger på forskellige sprog, som i skulle tilordne til flagene. Derefter skulle i finde det ord, der gik igen i alle sætninger på forskellige måder og finde ud af betydningen ved at sammenligne sætningerne og sprogene.

Følgende sprog kunne i identificere rigtigt: tysk, engelsk, fransk, spansk, finsk, russisk og kinesisk. Det var kun persisk, i ikke kunne genkende.

Ordet, der gik igen, var "banegård/togstation".

Formålet var at finde ord gennem sammenligning og at kunne gennemskue grammatikalske strukturer, som gik igen.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med de 8 sætninger?

2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med de 8 sætninger? 

Sproglab (Universitet Bielefeld) - 7 Freunde

I har hørt en historie på tysk om 7 venner. I fik et ark med filmstrimler på, hvor i skulle placere 48 kort med forskellige hobbies på forskellige sprog - cykle, spille fodbold, ride, læse, danse og gå i biografen.

Formålet var at sammenligne sprog, at finde ligheder og tale med hinanden om det.

Spørgsmål til dig:

1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med historien?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med historien?

Sproglab - jeg kan nu og jeg vil nu

Nu har du haft sproglab i et halvt års tid. Du skal lave en beskrivelse af hvad du synes, du kan nu, og hvad du vil det næste halve års tid.

I klassen har vi nu samlet nogle eksempler op:

... jeg kan nu gætte mig til ord der ligner et sprog jeg kender
... jeg kan nu sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord på engelsk end før
... jeg kan nu hilse på arabisk
... jeg kan nu bedre bruge mit modersmål (giv eksempel)
... jeg kan identificere og sammenligne sprog
... jeg kan nu udtrykke mig med flere ord end før
... jeg kan nu bedre gætte mig til ord

... jeg vil nu arbejde med at udtale sprog, at turde at tale
... jeg vil nu fordybe mig ord på forskellige sprog
... jeg vil nu arbejde med at oversætte ord hurtigere

Og den her synes vi lige, der også skulle være plads til:
... jeg er glad for de ord jeg har lært

Sproglab - Sprogportræt

I har tegnet et sprogportræt - en tegning af jer selv, hvor i placeret de sprog, i har med at gøre. I skulle tegne sprogene der, hvor i synes, de hører til,måske dansk i hjertet, fordi man er dansker, eller engelsk i højre arm, fordi man bruger sproget når man gamer.

Formålet var at blive bevidst om, hvilke sprog man egentlig benytter, og hvad de betyder for en. Vi laver en ny sprogportræt senere, så ser vi, om og hvordan det har forandret sig for jer. 

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med dit sprogportræt?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med dit sprogportræt?

Sproglab - ordskoven

I projektet "ordskoven" har vi arbejdet med substantiver fra vores nære omverden - det er navneord som mor, cykel, bil, musik, bog, bus og mange flere. Vi har i alt kigget på godt 50 forskellige ord.

Ordene er blevet oversat til engelsk, tysk, norsk, fransk og spansk. Nogle enkelte har også kigget lidt på nederlandsk og italiensk.

Da ordene var blevet oversatte, blev de med pæn håndskrift skrevet ind på papirstrimler. De skulle sorteres sådan, at det ord, der lignede det danske mest, skulle stå lige under det danske. Derefter det, der lignede næstmest, og så videre, indtil det ord til sidst, der slet ikke lignede.

Alle strimler er blevet lamineret og hængt op til en "ordskov", hvor man kan kigge på de forskellige ord og undre sig over, hvor meget nogle ord ligner eller endda er de samme, og hvordan nogle ord slet ikke ligner noget, man kunne gætte sig til.

Formålet var at sammenligne ord, at kunne sortere dem efter ligheder og at blive opmærksom på de store forskelle og store ligheder, der er i nogle ord.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med ordskoven?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med ordskoven?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - jagten på substantiver

I "jagten på substantiver" tog vi udgangspunkt i de navneord, mange hurtigt kender på andre sprog - tal, farver, ugedage, måneder.

Vi har arbejdet med at finde de ord på engelsk, tysk, norsk, fransk, spansk og italiensk, de blev skrevet ind i en tabel. Bagefter blev ord markeret med grøn farve, hvis de var nemt at genkende eller gætte sig til ud fra dansk, og med rødt, hvis man slet ikke kunne se en lighed med dansk.

Formålet var at finde ligheder og forskelligheder. Dermed bliver man mere bevidst om de forskellige sprog og man lærer gode strategier i at forstå et sprog, fx. at sammenligne med noget, man kender.

Her er et eksempel:

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af arbejdet med jagten på substantiver?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før arbejdet med jagten på substantiver?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - begyndelsen

I den første sproglab time samlede vi på tavlen "hej" på de alle sprog, vi kunne komme i tanke om. Vi sammenlignede de forskellige former for "hej" med hinanden og talte om, hvad der lignede, hvad man kunne gætte sig til, og hvad man slet ikke kunne forstå eller endda læse.

Senere brugte vi et verdenskort til at se på, hvor sprog egentlig kommer fra, hvordan de er vandret sammen med mennesket og har udviklet sig forskellige fra egn til egn.

Vi har også kigget på, hvilke der er de mest talte sprog i verden.

Formålet var at få øjnene op for hvor mange sprog og forskelle, der egentlig er, og hvor forskellene kommer fra. Vi skulle også få en viden om de 30 mest talte sprog - dansk var ikke med på listen.

Spørgsmål til dig:
1. Nævn en eller flere ting, som har du lært af begyndelsen på Sproglab?
2. Hvad ved du nu, som du ikke vidste før begyndelsen på Sproglab?

Log dig ind med din gmail og skriv dine svar som en kommentar til indlægget. Husk også at skrive dit navn.

Sproglab - indhold

Følgende byggesten er tænkt at indgå i undervisingen - der lægges vægt på at der er en progression i indholdet, men også at der begyndes med de emner, der tænkes at fange elevernes interesse mest, for at de får en positiv og motiverende start i faget.

- ordklasser
- sammenligning af konjugationer
- verb/subjekt kongruens
- ordforråd
- udtale
- fonetik
- etymologi
- syntax
- tider
- idiomati med sammenligninger
- falske venner
- semantik: forskellige betydninger af lignende ord i forskellige sprog
- interkomprehension
- receptiv og refleksiv sprogkompetencer

Sproglab - læringsmål

Følgende læringsmål er defineret til det første år, hvorefter der må evalueres og justeres:

- at vække og aktivere sprogbevidsthed
- udvikling af sproglæringsstrategier
- at yde en bevidst transfer
- at vække den sproglige interesse
- at højne den enkeltes sproglige standard
- at lave passiv ordforråd om til aktiv ordforråd

Sproglab - teoretisk grundlag

Daugaard L., Hauge Jensen N., Søndergaard Kristensen K., Laursen H., Bols Slåttvik A., Wolf, G (2016): ”Flersprogethed i dagtilbud og skole” in Lingvistisk
etnografiske analyser af sprogpædagogisk praksis, Københavns Universitet

Trim, J., North, B./Coste, D. (2001): Gemeinsamer europäischer Referenzrahmen für Sprachen: lernen, lehren, beurteilen. Langenscheidt

Behr, U. (2007): Sprachenübergreifendes Lernen und Lehren in der Sekundarstufe I. Ergebnisse eines Kooperationsprojektes der drei Phasen der Lehrerbildung.
Tübingen: Narr.

Burwitz-Melzer, E./Königs, F. G./Krumm, H.-J. (2012): Sprachenbewusstheit im Fremdsprachenunterricht. Arbeitspapiere der 32. Frühjahrskonferenz
zur Erforschung des Fremdsprachenunterrichts. Tübingen: Narr

Tsang, W. L. (2017): Crosslinguistik Influence in Multilinguals. An examination of Chinese-English-French speakers. Bristol: Multilingual Matters

Hansen M., Rosenberg Hansen C., Kreiner S. (1997): Childrens Problems Solving. Virum: Hogrefe.

European Centre for Modern Languages (2016): Europæisk Sprogportfolio. ECML Kontaktpunkt Danmark

Hvad er Sproglab?

Sproglab er et nyt fag for mellemtrinet på Grænseegnens Friskole. Faget startede i skoleåret 2018/19 og har til formål at øge elevernes interesse i sprog, deres sprogbevidsthed og give dem gode sproglæringsstrategier med på vej.

Dansk er et sprog, der kun tales af et forholdsvist lille antal brugere, og derfor oversættes ikke meget litteratur til dansk. Jeg anser det derfor for vigtigt at øge børns interesse og bevidsthed for fremmedsprog i en tidlig alder for at give dem det bedst mulige grundlag for at kunne videreuddanne sig - verden ligger åbent for dem, der har gode sprogkundskaber og -strategier i rygsækken.

Sproglab er placeret i mellemtrinet - det er den aldersgruppe, der ifølge CHIPS-testen er klar til at tænke mere og mere abstrakt. Desuden er det en aldersgruppe, der medbringer en god portion nysgerrighed og nemt kan motiveres til at udforske nye horisonter.

Sproglab ledsages af  Dr. Kathrin Wild, som er tilknyttet Universitetet i Bielefeld på Fakultät für Linguistik und Literaturwissenschaft. Der er et tæt samarbejde mellem hendes studerende og Sproglab, fx udvikler de studerende små undervisningsenheder til Sproglab, som afprøves og evalueres. På denne måde går teori og praksis hånd i hånd og Sproglab har adgang til den mest aktuelle relevant viden. 

Læs mere om Grænseegnens Friskole.